Vi har arbejdet for en række af de førende banker og finansielle institutioner i Danmark. Vores engagement strækker sig fra arbejde med strategisk lederudvikling over håndtering af fusionsprocesser til udvikling af tværnationale teams.

Det er kendetegnende for sektoren, at der er et krav om at udviklingstiltag skal have en målbar effekt på de performance-parametre, man løbende monitorerer. Vi har bl.a. været involveret i omstruktureringprocesser hvor udfordringen var at sørge for at overgangen til den nye struktur ikke resulterede i et ”performance slip”. I disse situationer har vi kunnet hjælpe ledelsen til især at fokusere på de menneskelige og ledelsesmæssige aspekter ved omstruktureringen. Desuden har vi aktivt assisteret ledelsen i at koble denne forståelse med den organisatoriske og tekniske ændringsproces, således at “weak signals” blev opdaget tidligt i processen, så problemstillinger blev tacklet forebyggende og effektivt.
Vi har designet og gennemført en intensive træningsforløb på forskellige ledelsesniveauer, i forhold til træning af effektive kommunikative og interpersonelle færdigheder, og udvikling af det personlige lederskab. I denne proces har vi primært taget udgangspunkt i deltagernes egne interpersonelle problemstillinger, og anvendt CIPS feedback analysen og IPR video genkaldelse som en effektiv og direkte måde at træne disse færdigheder på.
Udvikling og forståelse af hvorledes man arbejder med opbygning af velfungerende og effektive lederteams spiller også en vigtig rolle i forhold til organisatorisk performance indenfor den finansielle sektor. Vi har assisteret virksomheder med at udvikle effektive lederteams fra direktionsniveau og ned. Desuden har vi arbejdet med at integrere cross-border teams, hvor samarbejdsrelationerne er kendetegnet ved at foregå på tværs af sproglige og kulturelle grænser.
 
loading quote
 
© Metze Erhvervspsykologer A/S 2009
Atomic Orange